Sultarsöngvar frá ýmsum löndum.

MATARKVĆĐI + ÁST.

 

Kokkar og sćlkerar hafa í gegnum tíđina oft verđ međ háleitar og fleygar hugmyndir um ţađ sem ţeir međhöndla í eldhúsinu og borđa.

Fullt er til af allsonar matarvísum og söngvum og er okkur í fersku minni er viđ sungum saman međ Bakaradrengnum í Dýrunum í Hálsaskógi og Sultarsöngur Mikka Refs og Söngur Húsamúsarinnar eru lofsöngvar um ketneyslu á háu stigi.

Karíus og Baktus ţráđu franskbrauđ og sćtindi, en í Afmćli Bangsapabba er Dýrđaróđur til grćnmetis og hollustu.

Hérna er svo smá samantíningur á Íslensku, Dönsku og Frönsku um mat, át og matreiđslu.

Verđi ykkur ađ góđu.

Gunni Palli Nýbloggari.

 

Ode til det gode gamle Křkken.

 

Vort land af blanke fiskestimer randet,

Hvor korn til brřd af brede bakker vćlder.

Sig skćbnen Tak! Her er Slaraffenlandet,

vort rige bord et eventyr fortćller.

 

Se, dagligkosten bli´r en festlig gave,

Naar kvinden digter med i kogebogen.

De gamle retter, kok, du skal dem lave,

Kom Danske mad, kom frit fra skammekrogen!

 

Vel viser jeg det Vćlske křkken ćre,

Jeg priser gerne Frankrigs omeletter,

men  til vort bord skal du, vor husmor, bćre

de gode, jćvne, danske folkeretter.

 

Tak kok og husmor, tak for fantasien,

For tusind raad af spiselige gaver.

Madglade Danmark, grib nu servietten.

Oh, Kallunsuppe! Fryd for alle maver!

 

                          KONG MADGLAD.

 

-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Hvad nyder mon třrken og hvad ćder jřden?

Hvad slagter en frimurer vel?

Et fřdeland kendes selfřdelig pĺ fřden,

og maden er best hos os sel.

 

Fřrst propper vi i os sĺ stćrkt vi kan orke,

Til drřvlen slĺr i som en klap,

Sĺ passer det danskere ganske ĺ snorke,

Og verden blir hip som hap.

 

Jeg elsker det kolde, det store og stille

Og helt usandsynlige bord

Med fade og stege og silder i dille

Og ingen der mćler et ord.

 

Det bugner og vćlter og stavles og tĺrnes

Og skvalper i řl og snaps.

Sĺ er der en hamburgerryg der skal ordnes,

Og resten blir hipper som haps.

 

        Dönsk matarvísa frá ţví herrans ári 1031.

 

 

Heill sé ţér, ţorskur, vor bjargvćttur besti,
blessađa vera, sem gefur ţitt líf
til ţess ađ verja oss bjargrćđis bresti,
bágstaddra líknarinn, sverđ vort og hlíf.

Heyrđu vort ţakklćti, heiđrađi fiskur,
hertur og saltađur, úldinn og nýr!
Fyrir ţinn verđleika fyllist vor diskur,
frelsi og ţjóđmengun til vor ţú snýr,

ţví ef ţú létir ei lánast ţinn blíđa
líkam viđ strendurnar, hringinn í kring,
horađir, svangir vér hlytum ađ stríđa
og hefđum ei ráđ til ađ ala vort ţing.

Ţú ert oss einlćgust ţjóđfrelsishetja,
ţú ert sem dreginn úr almennings sál.
Mynd ţín og fyrirmynd fögur oss hvetja,
föđurlandsástinni hleypa í bál.

 

Hannes Hafstein
1861-1922


Ţegar Hannes orti ţetta ljóđ áriđ 1881 var flattur ţorskur međ kórónu merki Íslands í ríkisskildinum.

 

 

 

O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Fćri ţér feiti

fýlungakyn,

bjargfugl sig á borđ

beri sig sjálfur;

salti sig lundi,

sjóđi sig rita,

hengi sig hvalir,

en sig hnísur roti,

skeri sig skarfar,

skjóti sig selir,

stingi sig kolar,

en steiki lúđur;

fletji sig fiskar,

en flatar skötur

biđji ţig grátandi

Sín börđ ađ smakka!

 

                  Matthías Jochumsson; HAMINGJUÓSK!

 

-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Margt er gott í lömbunum,

Ţegar ţau koma af fjöllunum,

gollurinn og görnin,

og vel stíga börnin.

 

                     GÖMUL BARNAGĆLA.

 

-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Sé ég eftir sauđunum,

sem ađ fara úr réttunum

og étnir eru í útlöndum.

 

Áđur fyrr á árunum

ég fékk bita af sauđunum,

hress var ég ţá í huganum.

En nú er komiđ annađ sniđ,

en mig nćsta hryllir viđ,

ţeir lepja í sig léttmetiđ.

 

Skinnklćđin er ekkert í

ull og tólg er fyrir bí;

sauđa veldur salan ţví.

 

                Eiríkur bóndi frá Reykjum á Skeiđum.

 

-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Loftur er í eyjum

bítur lundabein.

Sćmundur er á heiđum

Og etur berin ein.

 

                DANSSTEF.

 

-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-O-

 

Ecoutez bien ceci, vieux cusiners novices,

Qui faites des homards avec des écrevisses,

Et qui croyezqu'on peut, ches Potel ou Chabot,

Traduire mon plat grec en tranches de turbot.

L´heure est enfinvenue oů notre capitale

Peut joindre ŕ ses banquets la table orientale,

Et donner marseillais et non un plat menteur.

 

Ŕ ce plat phocéen accompli sans défaut,

Indispensablement, meme avant tout, il faut

La rascasse, poissos, certes, des plus vulgaires.

Isolé sur un gril, on ne l'estime gučre,

Mais dans la bouillabaisse aussitôt il répand

De merveilleux  parfums aux d'oů le success depend.

La racasse, nourrie aux crevasses des syrtes,

Dans les golfes couverts de lauries et de myrtes.

Ou devant un rocher garni de fleurs de thym.

 

Puis les poissons nourris assez loin de la rade,

Dans le creux des récfis: le beau rouget, l'orade,

Le pagel délikat, le saint-pierra odorant,

Gibier de mer suivi par les ichthyologues

Fins poissons que Neptune, aux feux d'un ciel ardent,

Choisist ŕ la fourchetteet jamais au trident.

 

          Bálkur um Bouillabaisse á Frönsku.

 


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband